Bolsjebede

10,95 DKK

Smuk og meget speciel rødbede. Med sine røde og hvide ringe ligner den noget fra et eventyr, og så smager den oven i købet også fremragende.

På lager

Beskrivelse

Siden 1800-tallet har rødbedesorten Chioggia været dyrket for sine magiske ringe af hvidt og rødt – og så smager den (heldigvis) også forrygende.

Som navnet antyder, stammer denne sort fra Italien, men den kan dyrkes i Danmark helt uden problemer. Det meget specielle look går den til en favorit ikke mindst blandt børn.

DYRKNING AF RØDBEDER

Rødbeder sås normalt med 30 cm. mellem rækkerne og 10 cm. mellem planterne i rækken. Hvis du dyrke i højbed, så kan du nøjes med også at have 10 cm. mellem rækkerne. Hvis du sår dem tættere, skal du tynde ud, når de er kommet op af jorden. Bladene, du hiver op, kan spises i en salat eller en wokret.

Så rødbederne i maj måned, så når de alle at blive modne inden den mørke tid. De kan principielt sås helt frem til starten af juli, men så kan det knibe med at få dem alle til at modne.

Med mindre du dyrker til at sylte en kæmpe portion på en gang, så er det en god ide at så løbende, så du hele tiden har friske rødbeder i den optimale størrelse.

Rødbeder høstes fra juni til oktober. Og man behøver ikke at vente, til de er blevet fuldfede, voksne rødder: Allerede fra de er et par centimeter i diameter er de værd at hive op, og de små rødder er en særlig delikatesse.

Frø til ca. 50 planter