Yderligere info
Utrolig produktiv sort, der giver et væld af lækre, gule bønner. På en mørkegrøn plante er let at se de store, flade bælge. De bliver ved med at være sprøde og lækre, selv når de bliver op imod 30 centimeter lange.
DYRKNING AF STANGBØNNER
Bønner kan sås i juni måned. Du kan med fordel give planterne et forspring ved at forspire dem f.eks. i et drivhus. Alternativt kan du bare smide dem i jorden, når jordtemperaturen er over 14 grader. Først der begynder de at vokse, og den temperatur når vi normalt først i juni måned i Danmark.
Byg et stativ, som bønnerne kan kravle op ad. Her har fantasien frit spil, og bønnerne er ligeglade med, om stativet er snorlige eller mere…kreativt. De skal nok søge opad.
Sørg for at hver plante kan komme til at gribe fat og kravle. Til sidst vil de danne et tæt tæppe af blade, og efter blomstringen dukker bønnerne op midt i virvaret.
Indeholder ca. 15 frø