Yderligere info
Hvis du er typen, der er glad for at lave juice af grøntsager, er Rodelika lige noget for dig.
Den har en fantastisk sød saft, der sætter spark i en hver slow juice eller smoothie. Man glemmer (næsten) helt, at det er hamrende sundt!
Og så er den altså også glimrende at spise, hvor den søde smag træder tydeligt igennem. En rigtig delikatessegrøntsag.
DYRKNING AF GULERØDDER
Gulerødder kan sås fra det tidlige forår i marts-april og frem til Skt. Hans. Læg frøene med 2-3 centimeters mellemrum i en lille, vandet rende. Normalt anbefaler frøposer, at der er 30 centimeter mellem rækkerne, men nøjes bare med 10 centimeter i stedet. Planterne skal så bare udtyndes, så der er plads i alle retninger til, at de kan udvikle sig til fuld størrelse.
Høsten sker fra august og frem til frosten sætter ind. Derefter kan nogle typer af gulerødder holde sig i jorden, hvis de bliver dækket til med f.eks. halm eller blade. Alternativt kan man vælge at tage dem op og opbevare dem frostfrit i kasser med fugtigt sand.
Ca. 200 frø